
Landeby Energiprojekt
Grøn energi. Helt lokalt.
Vedvarende energi ændrer på landskabet. Derfor har vi i Momentum en klar ambition om at udvikle projekter, der afspejler lokale ønsker og behov.
Vindmøller skal skabe muligheder for naboerne, både gennem naturstyrkende og rekreative tiltag, lokale bidrag, medejerskab.
Bliv klogere på Landeby Energiprojekt her på siden, og giv din mening til kende eller stil spørgsmål.
Landeby Energiprojekt, markområde mellem Branderupvej og Bjerndrupvej, som i dag anvendes primært til landbrugsdrift.
Landeby Energiprojekt er et muligt VE-anlæg udviklet af Momentum Energy Group og en lokal lodsejergruppe. Det omfatter fem 150 m høje vindmøller med en årlig produktion på ca. 59,9 mio. kWh (ca. 13.000 husstande).

Markområdet mellem Branderupvej og Bjerndrupvej, som i dag anvendes primært til landbrugsdrift.
Projektet


Udsyn fra Bjerndrupvej og 5 nye V136 (150 m totalhøjde) møller visualiseret midt på billedet. Visualiseringen er udarbejdet i forbindelse med en ansøgningsrunden i 2022, og derfor ses der kun fire møller på billedet. Dette vil blive justeret hvis ansøgningen går videre.
Har du spørgsmål, bekymringer eller måske en god idé, så vil vi meget gerne høre fra dig

Vi skaber lokal værdi og nye muligheder
Vi ønsker i stort omfang at inddrage lokale borgere. Det er fair og giver mening fra alle sider af bordet, at dem der får Landeby Energiprojekt som nabo, kan tage del i det årlige overskud fra solcellernes drift.
Medejerskab til naboer og landsbysamfund
Lokalt medejerskab er en helt essentiel del af vores arbejde med at udvikle projekter. I Landeby Energiprojekt tilbyder vi lokalt medejerskab til naboer og landsbysamfund. Hvis man indtræder som medejer i Landeby Energiprojekt, er det når alle tilladelser er indhentet, altså med minimal risiko.
Skriv dig op [her], hvis du vil vide mere om mulighederne for medejerskab.
VE-loven og dens ordninger
6,57 millioner kroner i Grøn Pulje
Som nabo har du mulighed for at modtage forskelligartet kompensation gennem VE-loven
Vi er særdeles opmærksomme på de bekymringer, naboer til vedvarende energianlæg kan have omkring værditab på deres ejendom. Vi vil derfor meget gerne i dialog med de nære naboer om disse bekymringer, og om de muligheder vi ser. F.eks. kan vi indgå en privatretslig aftale, for at kompensere for et eventuelt værditab. Skriv til os her, hvis vi skal snakke nærmere om din situation.
Kommunen modtager som en del af VE-loven en engangsbetaling på 313.000 kroner per MW for vindmøller, og 125.000 kroner per MW for solceller. Disse midler administreres af kommunen, og skal fortrinsvist støtte grønne tiltag. Kommunen vil ved en realisering af projektet modtage omkring 6,57 millioner kroner.
VE-loven indeholder tre andre tiltag: VE-bonusordningen, Værditabsordningen og Salgsoptionsordningen. VE-bonussen giver beboere af ejendomme beliggende indenfor 8 gange totalhøjden til en vindmølle eller 200 meter til solcelleanlægget ret til en årlig skattefri udbetaling.
Værditabsordningen giver naboer mulighed for at få erstatning for et eventuelt værditab på deres ejendom. Salgsoptionsordningen giver naboer indenfor 6 gange totalhøjden eller 200 meter til solcelleanlægget mulighed for at sælge deres ejendom til os. Læs mere om de forskellige ordninger på Energistyrelsens hjemmeside her.

Bag
projektet
Momentum Energy Group A/S er en førende dansk aktør indenfor grøn energi, der strækker sig over projektudvikling, investering og forvaltning. Vi dækker alle stadier i sol- og vindenergiprojekter igennem hele værdikæden, fra vugge til grav.